Forskningsprojekter - Naturvidenskab og teknisk videnskab


Fonden støtter forskningsaktiviteter, specielt inden for teknisk videnskab og naturvidenskab. Inden for disse formål støttes alene større forskningsprojekter med et budget på over 0.5 mio. kr. Støtten gives både til lønmidler til ph.d., postdocs og teknisk assistance (men ikke til frikøb af fastansatte), drift, rejser og anskaffelse af større apparatur til forskningsformål, specielt hvis der er tale om frontforskning. Fonden er desuden parat til, i et begrænset omfang og på et transparent budgetteret grundlag, at støtte administrationsomkostninger, der er en direkte følge af det pågældende forskningsprojekt. Den typiske støtte til forskningsprojekter udgør normalt 2-6 mio. kr. over 3 år. Kun fastansatte forskere ved universiteter og forskningsinstitutioner kan søge programmet. Programmet omfatter ikke fagområder inden for sundhedsvidenskab, medicin og biomedicin.


Tobaksvejen 10, 2860 Søborg - Tlf.: (+45) 39 57 09 57 - Fax: (+45) 39 66 04 24 - email: info@villumfonden.dk