Humaniora og samfundsvidenskab


Det fundatsmæssige grundlag for støtte til forskningsprojekter findes i følgende formulering i Fondens fundats:

"Fonden skal kunne yde støtte til enkelte, konkrete, klart afgrænsede, større opgaver til fremme af videnskabelige, kunstneriske, kulturelle, sociale og miljømæssige formål fortrinsvis til gavn for Danmark og Danmarks befolkning."

Blandt forskningsprojekter har VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN i praksis en arbejdsdeling, hvor VELUX FONDEN har tradition for at yde støtte til fri forskning inden for humaniora og samfundsvidenskab. Forskningsprojekterne kan være både individuelle (typisk postdoc-projekter) og kollektive. Fonden har løbende behandling af sådanne ansøgninger, hvortil der findes ansøgningsskema.

Ved siden af dette besluttede Fonden i 2007 en betragtelig forøgelse af støttemidlerne til området gennem iværksættelse af VELUX FONDENs Humanvidenskabelige Satsning, der uddeler frie forskningsmidler til kollektive forskningsprojekter på grundlag af en særlig dialogisk proces, hvor Fonden inviterer relevante forskningsmiljøer til at fremsende interessetilkendegivelser. (Læs mere om satsningens uddelingsområde under menupunktet til højre).


Relaterede sider

Kontakt

Henrik Tronier
+45 3957 0993
htr@veluxfondene.dk

Tobaksvejen 10, 2860 Søborg - Tlf.: (+45) 39 57 09 57 - Fax: (+45) 39 66 04 24 - email: info@veluxfonden.dk