Indeklima og børns sundhed


VILLUM FONDEN bevilgede i 2007 7 mio. kr. til sektionsleder Geo Clausen, Center for Indeklima og Energi, Danmarks Tekniske Universitet til et stort tværvidenskabeligt forskningsprojekt vedrørende indeklimaets betydning for børns sundhed og velvære. Projektet skal klarlægge årsagerne til den eksplosive vækst i antallet af børn med astma og allergi. Undersøgelserne omfatter både danske boliger og daginstitutioner. De omfatter en kortlægning af børns sundhedstilstand og indeklima i 20.000–25.000 familier. Blandt disse har 200 børn med astma og allergi samt 200 raske børn været udvalgt til en klinisk undersøgelse og en mere detaljeret gennemgang af indeklimaet i boligen og i deres daginstitution for at identificere indeklimafaktorer, der påvirker børnenes sundhed, og for at kunne udpege tekniske systemer, der fremmer sundhedstilstanden blandt børn.

Forskere fra Odense Universitetshospital deltager i projektet.


Kontakt

Lars Arnskov Olsen
+4539570923
lao@veluxfondene.dk

Tobaksvejen 10, 2860 Søborg - Tlf.: (+45) 39 57 09 57 - Fax: (+45) 39 66 04 24 - email: info@villumfonden.dk