Fremtiden analyseudstyr – SBQ System

I Danmark er vi heldige at have et sundhedsvæsen, som er tilgængelig for alle danske statsborgere. Gennem vores skattekroner bidrager vi til at bevare et sundhedssystem, som folk i alle aldre har adgang til. Men sundhedsvæsenet bliver kun mere og mere presset, eftersom vi får flere ældre og flere folk med kroniske sygedomme. Dertil kommer det, at der kan opstå analysefejl fx ved prøvetagning, som hæmmer den daglige effektivitet. Derfor er det vigtigt, vi hele tiden tænker innovativt for at kunne opretholde et sundhedssystem, der hænger sammen og er effektivt.

Forebyggelse og teknologi kan hjælpe os

Allerede nu ser man mod analyseudstyr og teknologiske løsninger, som skal hjælpe sundhedspersonale med at facilitere diagnosticering, forebyggelse og behandling af patienter. Der er især meget stor fokus på forebyggelse af sygdomme, da det er bedre at tage det hele i opløbet end først at handle, når man er blevet alvorligt syg og får brug for intensiv behandling.

I en rapport udgivet af Danske Regioner tror man på teknologien, som en afgørende rolle indenfor forebyggelse. Der er særlig interesse i at undersøge mulighederne for at tilpasse teknologien den enkeltes livssituation og helbred gennem apps, webinarer for bestemte befolkningsgrupper samt bærbare, elektroniske apparater såsom SmartWatches og pulsure, der kan måle blodtryk, puls, søvn og bevægelse.

SBQSystem – en robot-sekretær

Et eksempel på, hvordan teknologien kan bruges på at effektivisere sundhedsvæsenet er analyseudstyret SBQSystem. Det er et automatisk patient-håndteringssystem til ambulatorier og ambulante patienter, når der skal udleveres prøverør til blodprøvetagning. Patienten skanner blot sit sundhedskort, hvorefter systemet stiller spørgsmål om patientens tilstand og helbred inden blodprøvetagningen. Herefter udleveres de rigtige prøverør med labels, barkode og anden relevant information samt et kø-nummer, så kunden kan tage plads i venteværelset. Med et sådant analyseredskab minimeres risikoen for fejl, samtidig med at det effektiviserer håndteringen og behandlingen af patienter på daglig basis.