Hvad er det ham tømreren laver?

Måske er du på udkig efter en tømrer i Kolding, men er ikke sikker på, hvad en tømrer egentlig kan med sine hænder, så bare rolig – det kan du læse mere om her.

En tømrer arbejder typisk med de lidt ”grovere” og store byggeprojekter såsom renovering og montering af køkken og badeværelse eller opsætning af tagkonstruktion, vægge, isolering eller terrasse. Det er tømreren, man ringer til, når man står overfor et byggeprojekt, der kræver ekspertise og erfaring. Tømrerens arbejde forveksles dog en del med snedkerens arbejde, og med god grund, for de arbejder begge med materialer af træ – så hvad er forskellen egentlig?

Forskellen på en tømrer og en snedker
De er begge to håndværkere og arbejder begge med træmateriale. Forskellen ligger i de typer af håndværk, de udfører. Snedkeren beskæftiger sig traditionelt set mere med at lave møbelinventar eller bygningsinventar såsom døre og vinduer, mens tømreren som nævnt beskæftiger sig med de større ombygninger, tilbygninger og renoveringer. 

Hvordan bliver man tømrer?
For at blive tømrer skal man gennemføre Træfagenes Byggeuddannelse på en erhvervsskole. Det tager omkring 4 år og 6 måneder at blive faglært tømrer. Undervejs er man veksles der mellem undervisning og praktik i en udvalgt tømrervirksomhed.