Hvad giver fyrværkeri farve?

Intet symboliserer nytår lige så meget som fyrværkeri. Herhjemme har vi en tradition for at fyre fyrværkeri af nytårsaften, modsat for eksempel USA, som i højere grad sammenholder det sprudlende krudt med den 4. juli. Men hvad er fyrværkeri rent faktisk, hvordan får det sin farve og hvad stammer det fra?

Fakta om fyrværkeri

Fyrværkeri stammer tilbage fra 900-tallet. Det er en kinesisk opfindelse, som blev benyttet til to overraskende formål. I Kina blev det brugt som naturmedicin til at forlænge livet, hvorimod andre mener, at det havde til formål at jage onde onder væk. Det var først mange år senere, at man opdagede, at krudtet havde en langt mere slagkraftig egenskab. Når du kigger på himlen nytårsnat, er det uundgåeligt at lægge mærke til fyrværkeriets væld af farvekombinationer. Henholdsvis består de forskellige farver af metalsalte – mere konkret opstår farverne fra:

  • Den røde fra strontium
  • Den gule fra natrium
  • Den grønne fra barium
  • Den hvide fra magnesium
  • Den blå fra kobber

Dette betyder også, at det blå fyrværkeri er den dyreste at producere, samt det røde fyrværkeri er den billigste. For at få fyrværkeriet til at gnistre tilsætter man stofferne magnesium, blyoxid og jern. Derudover bliver fyrværkeriet naturligvis ikke i luften. Når det falder ned igen, er det i form af bittesmå metalrester, som ikke umiddelbart kan ses med det blotte øje.