Tag-arkiv: Flytning

5 gode råd til flytning

Vær ude i god tid

Når du skal pakke hele dit liv ned i kasser, er det vigtigt, at du er ude i god tid. Dette hænger sammen med, at du pludselig har mange ting, du skal tage stilling til ved en flytning. Derudover kan det også være, at du ikke selv har en optimal flyttebil, hvorfor du skal have lejet en.

Sortering og oprydning

Når du skal pakke alle dine ejendele i kasser, giver det dig en mulighed for at genoverveje, om det virkelig er noget, du har brug for. Det kan således også være, at du skal flytte i en mindre bolig, hvor du ikke har samme plads til opbevaring. Dette kan derfor være et glimrende incitament til at komme i gang med oprydningen.

Pak ikke kasserne for tunge

Man kan nemt komme til at pakke flyttekasserne for tungt, men det er ikke det værd i forhold til, at du kan spare en flyttekasse eller to, da det gør selve flytningen det mere ubehagelig. En god tommelfingerregel er, at du bør løfte flyttekassen, når du har lagt noget nyt ned i den.

Giv flyttekasserne navne

Når du pakker dine flyttekasser, kan det være en rigtig god ide at navngive dem, så du let kan se, hvad de indeholder. Derudover kan du også skrive, hvilket rum de skal placeres i, hvis du får hjælp til at bære alle kasserne.

Flyt de store møbler ind først

Man kan nemt komme til at udskyde at flytte de store møbler, men det kan faktisk godt betale sig at flytte de store møbler ind først, da I let kan komme til at snuble i flyttekasserne, når sengen eller sofaen skal flyttes ind i boligen.