Hvad laver en entreprenør?

Der findes mange typer af entreprenører

En entreprenør kan både være en person eller et firma, som kan hjælpe dig med at løse nøjagtigt den håndværksmæssige problemstilling, som du står overfor. Derfor anvendes entreprenøren altså til at udføre en entreprise også kaldet eksternt arbejde for andre. Når du vælger at benytte en entreprenør indenfor et bestemt fag, hedder det en fagentreprenør. Der findes forskellige typer af entreprenører, her i blandt varetages der oftest arbejdsopgaver indenfor kloakarbejde, murerarbejde, anlægsarbejde, malerarbejde, tømrerarbejde og meget andet.   

  • Kloakarbejde omhandler oftest afløbsinstallationer og udvidelse af kloaksystemet. Det kan også involvere rensning af kloakken eller TV-inspektioner af kloaknettet. 
  • Murerarbejde involverer nybyg, tilbygninger til eksisterende bygninger eller ombygninger. Det kan også involvere nedrivning af bygninger. 
  • Malerarbejde involverer maling af vinduer, opgange eller fjernelse af maling så som bly-maling.
  • Anlægsarbejde drejer sig om en bred vifte af opgaver, der foregår i eller på jorden. Det kan bl.a. være anlæg af haver eller parkarealer. Det kan også være brolæggerarbejde, tunnelarbejde eller dræningsarbejde.
  • Tømrerarbejde omhandler både udskiftning af vinduer og døre, isoleringsarbejde, tagarbejde og meget andet.

Hvem benytter sig af en entreprenør?

Ovenstående antyder nok at det oftest er indenfor bygge- og anlægsbranchen, der anvendes flest entreprenører. Derudover er det både private, virksomheder og det offentlige, der benytter sig af entreprenører til at løse en bestemt type af opgave. Mange hyrer også en entreprenør som hovedentreprise, hvis der er flere forskellige fagentrepriser med til at udfører forskellige opgaver. I sådanne tilfælde vil hovedentreprisen have ansvaret for at varetage styringen af fagentrepriserne. Der findes også totalentrepriser, der varetager alle opgaver i byggeprocessen her i blandt også ansøgning om byggetilladelse og udarbejdelse af tegninger osv.

Overvej altid følgende, når du vælger entreprenør

Der er flere ting, som du bør overveje på, når du vælger en entreprenør til at udføre et stykke arbejde. Overvej altid hvad det er, du helt præcist skal have lavet og hvor omfattende, dit projekt er. Det vil nemlig have en indflydelse på, om du kan nøjes med blot at hyre en fagentreprenør eller måske bør overveje en hovedentreprenør, hvis dit projekt er mere omfattende. Tænk over hvor din entreprenør er placeret rent geografisk. Det er smartest, hvis din entreprenør ikke bor i den anden ende af landet, så entreprenøren nemt kan komme ud til dig – og du undgår derved også at betale for arbejdstid, mens entreprenøren kører flere timer for at komme ud til dit projekt. Sidst men ikke mindst, så skal du vælge en entreprenør, som du føler dig tryg ved.