Derfor kan en kabinescooter være en fordel for dig
En kabinescooter er et godt alternativ til dig, der ønsker komforten af en bil uden besværet eller prisen, og så er det et godt hjælpemiddel til dig, der er gangbesværet. En kabinescooter er et eldrevet, kompakt, men rummeligt køretøj, der også beskrives som en enkeltmandsbil, og som kører på tre eller fire hjul. Det er en slags mellemting mellem en bil og en scooter, der giver dig muligheden for at få et lukket køretøj uden at takke ja til besværet ved at håndtere en større bil. Der er forskellige færdselsregler knyttet til en kabinescooter alt afhængig af, hvor hurtigt den kan køre. Hvis du påtænker at købe en kabinescooter, kan du i dette indlæg blive klogere på, hvordan du skal forholde dig til færdselslovgivningen i din nye mini-bil.
Regler for den trehjulede kabinescooter
Den typiske kabinescooter kan køre 30 km/t. Det er også muligt at få en kabinescooter, der kan køre 15 km/t, men langt de fleste vælger en, der kan køre mindst 30. En generel tommelfingerregel er, at de trehjulede kabinescootere alle betragtes som en knallert uanset, hvor hurtigt den kan køre. Hvis din trehjulede kabinescooter kan køre 30 km/t, skal den indregistreres som en lille knallert og derfor have en gul nummerplade. Du skal have kørekørt enten til en lille knallert, bil eller motorcykel for at måtte køre på den, da det er vigtigt, at du allerede er indforstået med færdselsreglerne for en lille knallert. Hvis du i stedet har investeret i en lidt kraftige trehjulet kabinescooter, der kan køre 45 km/t betragtes denne som en stor knallert og kræver derfor også kørekort til stor knallert, bil eller motorcykel. Som udgangspunkt skal du altid køre på fortovet uanset størrelsen på din kabinescooter.
Regler for den firehjulede kabinescooter
I modsætning til den trehjulede kabinescooter betragtes den firehjulede som en bil. Her skal du derfor også følge færdselsreglerne for bilister, men du skal blive på fortovet, hvis du ikke er i vejen for andre. Ellers skal du prioritere at køre helt inde i vejsiden.