Skal man vælge gulvafslibning eller gulvafhøvling?

Hvad er gulvafslibning?

En gulvafslibning anvendes til at fjerne og udbedre store ridser eller andre skader i gulvets overflade. Det kan også bruges til at udjævne farveforskelle i gulvets træ eller fejl i lakken. Det er overfladen af gulvet, der slibes, så det bliver klart til efterfølgende behandling med oliering, lakering eller ludbehandling.

Hvad er gulvafhøvling?

En gulvafhøvling er i modsat til en gulvafslibning en grovere metode til at udbedre skader i gulvet. Med en gulvafhøvling høvler man cirka 2-4 mm. af gulvets overflade, hvilket også betyder, at det ikke er alle gulve, som kan tåle en gulvafhøvling.

Hvordan vurderer man, hvilken løsning der er den rigtige?

Der er stor forskel på de to måder at behandle gulve på, og derfor er det heller ikke ligegyldigt, hvilken løsning der er den rigtige for dit gulv.

  • Du skal vælge en gulvafslibning, hvis: der tale om normalt slid, ridser og småskader på dit gulv. Først slibes gulvet, og derefter foretages en overfladebehandling. Der findes forskellige muligheder for overfladebehandling, da det afhænger af gulvet og det udseende, du ønsker – rådfør dig her med et professionelt Gulvfirma.
  • Du skal vælge en gulvafhøvling, hvis: du har fået store mængder spartel, malingrester eller fernis på gulvet, eller hvis gulvet har dybe ridser (typisk mere end 1 millimeter). Den grove gulvhøvling gør gulvet jævnt igen og udligner dermed niveauforskelle i gulvet. Herefter foretages en gulvafslibning, som giver det sidste finish inden overfladebehandlingen.

Da der forsvinder lidt materiale fra gulvet, for hver gulvafhøvling der foretages, bør man ikke få en gulvafhøvling for ofte. Hvis du ikke ved, hvilken behandling dit gulv har fået tidligere, bør du søge hjælp hos en gulvmand, der kan vurdere sagen for dig.